Sorg

Der er ingen vej uden om sorgen – kun at gennemleve den!

Sorg er et grundvilkår for os mennesker. Vi kommer alle til at miste. Alligevel kommer det ofte bag på os. Pludselig død. Invaliditet. Alvorlig eller langvarig sygdom. Skilsmisse.

At give sig hen til smerten kan være skræmmende. Derfor er vi tilbøjelige til at undertrykke vores sorg, og det kan være opskriften på et liv med tilbagevendende depressioner. Når vi rammes af sorg, kan hvad der tidligere var kilde til stor mening og lystfølelse forekomme meningsløst og uden glæde.

Det kan være udbytterigt at gå i sorgterapi, hvis…

  • Du har svært ved at finde mening med dit liv efter tabet.
  • Du er helt tom indeni og kan ikke mærke dine egne følelser.
  • Du har svært ved at sove.
  • Du har dårlig samvittighed eller skyldfølelse.
  • Du er bange for selv at blive syg eller dø.
  • Du har katastrofetanker.
  • Du føler dig ensom og isoleret.
  • Du bliver ved med at gennemleve grimme billeder af sygdommen/ulykken.

•Du har svært ved at dele din smerte med dem du kender.

I sorgterapi får du plads til at fortælle om dit tab og din sårbarhed. Samtalerne bringer dig igennem sorgen med kærligheden i behold, eller måske endda en større kærlighed til livet.